Lændesmerter
Lændesmerter er meget almindelige og oftest ufarlige, og næsten alle vil føle smerter i lænden på et tidspunkt i livet – kvinder lidt hyppigere end mænd. For de fleste gælder det, at smerterne ikke stammer fra sygdom eller skader i ryggen, men fra muskler, led og nerver i og omkring rygsøjlen.

Lændesmerter spænder bredt; fra ganske lette til meget stærke. Kroniske smerter defineres som smerter, der har varet mere end seks måneder. Det er de færreste, der har ondt i lænden hele tiden.

Hvordan føles lændesmerter?
Lændesmerter er smerter i den nederste del af ryggen – nærmere bestemt i området mellem de nederste ribben og det nederste af balderne. Smerterne kan stråle ned i balderne, ned i låret/benet eller om i lysken. Der kan også være sovende, stikkende eller snurrende fornemmelser i benet.
Ryggen er stiv, og musklerne føles spændte. Ved akutte smerter hælder ryggen ofte forover og/eller til en af siderne.

Diskusprolaps i lænden
Den største nerve i kroppen er iskias-nerven. Den løber ud fra den forlængede del af rygmarven i rygsøjlen, videre ud i benene og helt ned i fødder og tæer. Smerter, der begynder i lænden eller balderne og stråler ud i det ene eller begge ben, kaldes derfor iskias. Smerten føles bag på låret, ned i læggen, hælen eller helt ud i storetåen. Kiropraktisk behandling er særdeles effektiv ved lændesmerter med eller uden iskias.

Nakkesmerter
Nakkesmerter er den anden mest almindelige lidelse i rygsøjlen, kun overgået af lændesmerter – og ligesom lændesmerter er også nakkesmerter hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Knap hver fjerde voksne dansker oplever indenfor en 14-dagesperiode smerter i nakken eller i området omkring nakken. Den mest almindelige årsag er ensformige bevægelser, eller at man har siddet eller stået i samme stilling i for lang tid. Desuden kan træk, kulde og stress medvirke til at give nakkesmerter. Fysisk overbelastning som fx en piskesmældsskade (whiplash) kan også forårsage nakkesmerter. En piskesmældsskade opstår, når hovedet slynges i én retning for derefter at blive slynget i den modsatte retning.

Hvordan føles nakkesmerter?
Nakken er stiv og gør ondt. Smerten kan stamme fra et enkelt punkt eller ligge hen over hele nakken. Nakkesmerter kan stråle ud i skulderparti, arme og hænder og ned i brystet.

Ved akutte nakkesmerter hælder hovedet ofte til en af siderne. Hovedpine kan opstå som følge af nakkesmerter.

Hovedpine
Hovedpine er en af de hyppigste årsager til, at folk opsøger en kiropraktor. Hovedpine kan være en sygdom, såkaldt primær hovedpine, eller et symptom på en bagvedliggende årsag, en såkaldt sekundær hovedpine. De mest almindelige former for hovedpine er spændingshovedpine, nakkehovedpine og migræne.

Spændingshovedpinen er den mest udbredte form for hovedpine. Den er ufarlig og kan skyldes forkert arbejdsstilling eller dårlig søvn, men årsagen er ofte usikker. Smerten føles som en stram ring rundt om hovedet.

Nakkehovedpine er smerter i nakken og baghovedet, der trækker op mod tindingerne, panden eller øjnene. Her opleves smerterne også typisk i den ene side. Denne form for hovedpine forværres ofte ved bestemte bevægelser og stillinger. Årsagen til nakkehovedpine kan findes i forkerte sove-, sidde- eller arbejdsstillinger, hvor hovedet og nakken holdes i samme stilling i længere tid. (Se eventuelt “Nakkesmerter”).

Hovedpinen forsvinder ofte, når led frigøres, og musklerne slapper af, så nakkens funktion igen er normal, viser klinisk erfaring og undersøgelser. Kiropraktoren undersøger først, om der kan være andre årsager til patientens hovedpine. Kan kiropraktoren udelukke disse, vil kiropraktoren undersøge, om der er en sammenhæng mellem hovedpinen og muskel- eller ledproblemer. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan kiropraktoren ofte behandle hovedpinen.

Migræne er en dunkende halvsidig form for hovedpine ledsaget af overfølsomhed over for lys, lyde og/eller dufte, ofte ledsaget af kvalme og opkastninger. Årsagen hertil er uklar og kan kræve specialistbehandling. Tilstanden kan til tider bedres med kiropraktisk behandling.

Svimmelhed
Svimmelhed er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på en bagvedliggende ubalance eller sygdom. De bagvedliggende årsager kan være mange. Er der tale om en sygdom, skyldes svimmelheden som oftest en lidelse i øret, hvor balancesystemet har hjemme, eller en anden lidelse i nervesystemet. Svimmelheden kan dog også hænge sammen med spændinger i nakkens muskler eller stivhed i nakkens led. En sådan ubalance vil forstyrre kommunikationen mellem stillingssansen, synet og hjernen, så hjernen modtager modstridende oplysninger om hovedets position, hvilket leder til svimmelheden.

Hos ældre mennesker, hvor svimmelhed er et hyppigt fænomen, kan årsagen være psykisk betinget, som for eksempel angst for at falde. Men også yngre mennesker kan blive svimle som følge af psykisk stress.

Hvordan føles svimmelhed?
Er svimmelheden psykisk betinget, kan den ofte være ledsaget af snurren i fingrene, en følelse af åndenød og hjertebanken. Hænger svimmelheden sammen med en lidelse i øret, kan den ofte optræde sammen med tinnitus og kvalme. Opstår svimmelheden, når du rejser dig op fra siddende stilling, kan den skyldes faldende blodtryk. Forkert medicinsk behandling eller forkert kombination af medicin kan også udløse svimmelhed.

Smerter i skulder, albuer, hænder
Smerter i skuldre, albuer og hænder kan skyldes lokale irritationstilstande som tennis- eller golfalbue, frossen skulder og seneskedehindebetændelse. Men smerterne kan også være symptomer på bagvedliggende årsager. De mest almindelige lidelser, når det drejer sig om de bagvedliggende årsager, er forskellige former for gigt og låste led/muskelspændinger. Desuden er jobrelaterede skader som musearm og irriterede nerver eller sener også hyppigt forekommende årsager til smerterne.

Hvordan føles smerter i skuldre, albuer og hænder?
Du kan opleve smerten specifik i enten skulder, albue eller hånd – eller som en kombination.

Smerten kan også antage en mere diffus form som en sovende, prikkende og snurrende fornemmelse i skulder og arm. Desuden kan smerten være betinget af bestemte situationer. Den kan for eksempel opstå ved en særlig bevægelse eller komme som en hvilesmerte, når du arbejder ved din computer eller sover. Karakteristisk for smerter i skuldre, albuer og hænder er også oplevelsen af nedsat kraft og bevægelighed.

Smerter i bækken, hofter, knæ, fødder
Smerter i bækken, hofter, knæ og fødder kan skyldes problemer lokalt, som irritation af akillessenen eller iskiasnerven, i skinneben eller slimsække ved hofterne eller en hælspore. Men smerterne kan også være symptomer på bagvedliggende årsager. De mest almindelige lidelser, når det drejer sig om de bagvedliggende årsager, er låste led og muskelspændinger i lænd og bækken eller forskellige former for gigt. Irriterede nerver eller sener og bløde led som følge af graviditet og fødsel er også hyppigt forekommende årsager til smerterne. Dårlige arbejdsstillinger, skæve løft, vrid og dårlige vaner som at stå og hvile på det ene ben kan også være årsag til problemerne.

Hvordan føles smerter i bækken, hofter, knæ og fødder?
Smerterne kan opleves lokalt i enten bækken, hofter, knæ eller fødder – eller som en kombination: Smerter fra hoften kan for eksempel stråle ud i både lyske, balder og lår/ben.

Smerten kan være helt specifik eller antage en mere diffus form som en sovende, prikkende og snurrende fornemmelse.

Du kan opleve stive led og ømme muskler, smerter i bag- eller forlåret og ned langs benet (iskias), smerter i balde/ben ved nys, host, pres og i siddende stilling og smerter under hælen og undersiden af foden.

Sportsskader/muskelskader
Langt de fleste sportsudøvere har oplevet mere eller mindre alvorlige sportsskader. De hyppigst forekommende sportsskader er skadede muskler, ledbånd, sener og bindevæv over- og fejlbelastningsskader, skader på menisken og skader som følge af fald og vrid (forstuvninger) og knoglebrud. Over- og fejlbelastningsskaderne kan opstå på grund af overtræning over en længere periode og forværres over tid. Hvis skaderne ikke bliver behandlet, kan de resultere i kroniske skader som slidgigt samt nedsat bevægelighed på grund af kraftigt arvæv.

Hvordan føles sportsskader/muskelskader?
Akut smerte og hævelser i det skadede område. Smerten kan være alt fra ømhed til pludselige, jagende smerter til i værste fald et voldsomt smæld.

Smerter ved tryk, udspænding og aktivering af musklen.

Vanskeligheder ved at gå.

En lille fordybning i huden, hvor skaden sidder.

Eventuelt misfarvning af huden på det pågældende sted som følge af indre blødning.

Spædbørn
Vi starter med at tage en snak med jer forældre om jeres barns symptomer og generelle trivsel. Vi tager udgangspunkt i barnets symptomer og i en blid undersøgelse af muskler, led, nervesystem og motorik for at lokalisere årsagen til barnets problemer. Problemerne kan være opstået under graviditeten eller ved fødslen, f. eks. hvis barnet har ligget skævt under graviditeten, ved sædefødsel, langvarig fødsel eller ved brug af tang/sugekop ved fødslen.

Hvis vi finder spændte/låste led, foregår selve behandlingen ved lette tryk og massage og er som sådan smertefri for barnet. Langt de fleste spædbørn nyder endda behandlingen så meget, at de slapper helt af og falder i søvn.

Efter den første behandling kan nogle spædbørn reagere med uro som en reaktion på behandlingen af de stramme muskler, men det vil typisk ikke forekomme ved de efterfølgende behandlinger.

Symptomer/problemer hos spædbørn
Utrøstelig gråd

Flad/skæv hovedform

Urolig søvn

Manglende lyst til at ligge på maven

Manglende lyst til at rulle om på maven

Asymmetrisk kravlen

Forsinket gangudvikling og tendens til at være “klodset”

Hvis skaden er sket – det kan du selv gøre
Hvis du akut oplever en skade, kan du selv gøre en del ved at lægge for eksempel en pose frosne ærter på det smertefulde område i 10-15 minutter ad gangen med mindst en times pause imellem. Isen nedsætter dine smerter, nedbringer en eventuel hævelse og virker muskelafslappende. Det er vigtigt, at du ikke bruger is i længere tid, og at du holder pausen på mindst en time, da du ellers kan forværre tilstanden eller beskadige din hud.

Det er vigtigt, at du vikler en klud – for eksempel et viskestykke – om den frosne pose for at beskytte huden.

Hvis du har fået en skade i ryggen, skal du undgå at sidde ned, da du dermed øger trykket på rygsøjlen og risikerer at forværre skaden. Gå, stå eller lig ned i stedet.

Efter kiropraktisk behandling
Nogle patienter bliver trætte efter en kiropraktisk behandling og bør derfor hvile sig lidt. Er man blevet behandlet i lænden, er det en god idé at gå en lille tur, inden man sætter sig ind i bilen.

Det er normalt at mærke en forbigående ømhed i det behandlede område. Hvis ømheden tiltager og bliver til egentlig smerte, som måske er værre end før behandlingen, kan man bruge isbehandling.

Positive og negative bivirkninger ved kiropraktisk behandling
Ømhed og træthed er de mest almindelige bivirkninger ved kiropraktisk behandling. Meget sjældent kan forbigående bivirkninger som svimmelhed og kvalme forekomme.

En del patienter (ca. 25 %) oplever hurtigt en række positive sidegevinster af kiropraktisk behandling: Deres åndedræt bliver lettere, deres syn og/eller hørelse forbedres, og de får bedre fordøjelse og positive forandringer i hjerterytme og blodtryk.

Alvorlige komplikationer i forbindelse med kiropraktisk manipulation forekommer yderst sjældent – risikoen er faktisk mange tusinde gange mindre i forhold til medicinsk behandling.